Fastelavn er mit navn |
Vi elsker fastelavnsboller herhjemme og vi laver dem gerne, også når det ikke er fastelavn. Dem vi laver er af den type der er uden flødeskum, men mere en blød bolle med creme fyld. Cremen er den samme som den vi bruger i lagkager, dog bliver der tilsat flødeskum når den skal i lagkage. De er hurtige at lave og smager skønt.
Ingredienser til bollerne:
25 gr. Gær
2 spsk. vand
1 dl. Mælk
100 gr. Smør (oliemargarine)
2 spsk. sukker
1 tsk. Kardemomme
4-5 dl. Hvedemel
Rør gæren ud i vandet. Tilsæt mælk, æg, smør, sukker og kardemomme. Rør melet i lidt efter lidt og ælt godt. Lad dejen hæve tildækket 15 min. Tænd ovnen på 220 grader.
Kog cremen imens dejen hæver.
Kagecreme:
2 æggeblommer
1 spsk. sukker
1 spsk. maizena
1 dl. Piskefløde
1 dl. Mælk
1 spsk. vanillesukker
Rør æggeblommerne med sukker og maizena i en tykbundet gryde. Tænd for varmen og pisk fløde og mælk imens der røres konstant. Lad cremen koge et par minutter imens man rører og rører. Der vil komme tykke bobler og cremen bliver tyk. Tag gryden af varmen og rør vanillesukkeret i. Lad det blive helt koldt. Det bliver ret stift, men så snart man rører i det så bliver det til at arbejde med.
Når dejen så har hævet deles den i 12 lige store stykker der formes til boller. Sæt dem på en plade med bagepapir og giv dem et lille tryk. Form et en fordybning i midten med en finger eller to. Lad dem hæve i 10 min. Genskab fordybningerne og læg en klat creme i hver. Nu kan man vælge at samle dejen om cremen og vende dem på hovedet så cremen er skjult eller bare lade dem være som de er. Pensl bollerne med æg og bag dem i 20 min. Når de er kølet af pyntes de med glasur og krymmel. Man kan selvfølgelig også putte syltetøj i hvis man bedre kan lide det.
Tjalfes kommentar:
Gær og mel blev til dej. Så lavede vi kagecremen og så øhm….jeg kan ikke huske mere. (note til mor:skriv opskrifter ind samme dag og vent ikke fire dage) De smagte super godt!
Den opskrift må jeg hellere kopiere.
SvarSletFlot blog du har her.
Dejligt at du vil deltage i min give away.
God aften til dig.
Klem Lonni