torsdag den 10. januar 2013

Fire lime og en kylling



Meget mør kylling fuld af saft og kraft



Vi havde lidt rester fra nytårsaften som bestod af 5 limefrugter og en masse chili, da vi havde en kylling på lager var det jo bare at gå i gang. Der blev købt lidt ekstra godt, og så var det bare og gå i gang.

Ingredienser:

4 usprøjtede lime

½ stærk chili (efter smag)

2 fed hvidløg

1 spsk olie

½ spsk ahornsirup

1 stor dusk frisk koriander

1 spsk revet frisk ingefær

1 hel kylling

Salt og peber



Vi startede med at rense kyllingen og skylle den, derefter blev den duppet tør og lagt klar på et olieret ildfast fad. De 3½ af limefrugterne blev vasket, skåret over på midten og stoppet ind i kyllingen. Den halve lime blev presset og saften kommet i en morter. Tjalfe syntes det var ret sejt med en morter i køkkenet og nu skulle der myrdes. ;-) Sammen med limesaften kom ahornsirup, hvidløg, ingefær, olie og koriander og så blev det ellers kværnet godt sammen. 
Her myrdes!

Da det var en god ensartet blanding blev der tilsat salt og peber og kyllingen blev gnedet godt ind med marinaden. Til sidst hakkede vi chilien i små stykker og de blev fordelt udover kyllingen. Ind i en varm ovn (225 grader) og så skulle den bare passe sig selv i 1½ times tid. 
Klar til en tur i ovnen :-)

Den fik lidt rigeligt farve efter den første time, men så fik den et stykke sølvpapir over sig og så gik det. De rigtig smarte havde vendt den på hovedet den første ½ time og så bagefter resten af tiden på ryggen. Men det glemte vi, så den var lidt fesen på bagsiden i farven.

Til kyllingen lavede vi stegte nudler med 1 lime, resten af chilien og lidt mere koriander.

Da kyllingen kom ud var den helt utrolig saftig og smagte dejligt parfumeret af lime og med godt bid fra chilien. En super nem ret og Tjalfe syntes helt bestemt den skulle give os direkte adgang til MasterChef.


Tjalfes kommentar: Vi puttede lime i kyllingen og stegte nudler. Det smagte rigtig godt, men jeg kan ikke huske hvordan vi gjorde. (det er to dage siden vi lavede det…)
Stegte nudler med gulerod, spidskål, forårsløg, ingefær, koriander, lime og chili

Ingen kommentarer:

Send en kommentar